Offentliggjort den: 01. juli 2022

Faldende vildtudbytte i jagtsæsonen 2021/22

Den foreløbige vildtudbyttestatistik viser, at vildtudbyttet for jagtsæsonen 21/22 er faldet med knap otte procent. Især råvildtet markerer sig, men også andefuglene. Man skal dog passe på med at konkludere noget ud fra tal, baseret på et enkelt år, vurderer DJ’s jagtfaglige chef.

Tekst: Jacob Munkholm Jensen

Foto: Thomas Iversen

Trods en lille fremgang i antallet af jagttegnsløsere i sæsonen 2021/22 i forhold til året før, viser den foreløbige vildtudbyttestatistik faktisk et faldende udbytte. I sæsonen 21/22 havde 175.794 danskere løst jagttegn, mod 175.427 i forrige sæson. I sæsonen 21/22 skød jægerne ca. 147.000 færre dyr end året før, svarende til et udbyttefald på 7,7 procent.

Det viser det faglige notat "Vildtudbyttestatistik og vingeundersøgelsen for jagtsæsonerne 2020/21 og 2021/22," som DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi har publiceret i dag.

• Læs hele det faglige notat her

Notatet indeholder den årlige afrapportering af jægernes indberetninger om nedlagt vildt, den endelige vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2020/21, den foreløbige vildtudbyttestatistik for den netop afsluttede jagtsæsonen 2021/2022 samt resultaterne af sæsonens vingeundersøgelse. At udbyttet for 2021/22 er foreløbig skyldes at jægerne kan vente op til et år med at indberette deres udbytte, hvis de ikke har behov for at få et nyt jagttegn eller ønsker at rette deres indberetning.

Rådyr, ræv, hare - og mårhund

"Med et fald på 28.820 individer i de foreløbige tal mellem 2020/21 og 2021/22, er det samlede udtag af jagtbare pattedyr gået tilbage for alle jagtbare pattedyr (tabel 2a). Mest markant er tilbagegangen for rådyr (12.052 individer) og ræv (9.995 individer), mens der også ses relativt store tilbagegange for hare og mårhund (...). Udbyttet af rådyr falder tilsyneladende fortsat, og med mindre end 80.000 indberettede individer skal vi helt tilbage til sæsonerne 1990/91 og 1991/92 for at finde et tilsvarende lavt udbytte," hedder det blandt andet i notatet.

At antallet af nedlagte mårhunde er i tilbagegang er dog et positivt signal, som vidner om en effektiv reguleringsindsats fra de danske jægere.

• Læs også: Mårhund: Kurven er knækket

Alle indberettede fuglearter på nær fasan

Men det er ikke kun pattedyrene, der går tilbage. Også fuglene markerer sig i den foreløbige vildtudbyttestatistik. Af notatet fremgår således blandt andet følgende:

"Som for pattedyr viser det foreløbige udbytte for 2021/22 en tilbagegang i indberetningen af nedlagt fuglevildt, som i forhold til det foreløbige tal fra 2020/21 er på 117.992 stykker vildt (tabel 2b). Tilbagegangen ses for alle indberettede fuglearter på nær fasan, som går frem med 13.178 individer og canadagås med 100 individer. De største tilbagegange ses for ringduer (20.067 individer), gråand (18.864 individer) og krage (20.953 individer), mens tilbagegange på omkring 10.000 individer ses for krikand, pibeand og grågås."

Pas på med forhastede konklusioner

Man skal dog passe på med at konkludere noget ud fra tal, baseret på et enkelt år, vurderer jægerforbundets jagtfaglige chef, Niels Søndergaard. Han understreger, at det er helt naturligt med udsving fra år til år:

- Det er vigtigt at holde sig for øje at vildtudbyttet kan være meget dynamisk, fra det ene år til det andet. Derfor skal man også være forsigtig med at drage forhastede konklusioner på baggrund af tallene fra en enkelt sæson. De skal ses over en længere årrække, og så skal vildtudbyttet kobles sammen med dataindsamling af de levende bestande – en indsats som jægerforbundet er i fuld gang med at styrke, siger Niels Søndergaard.

• Læs også: Jægerne indsamler data

- En årsag til at nogle vildtarter kan være i tilbagegang skyldes i langt overvejende tilfælde at levestederne mangler eller er af for ringe kvalitet. Det er altså ikke jagten, der er årsagen, understreger Niels Søndergaard.